Historisk resume
Highlights
- 1821 De første haver – der endnu eksisterer – blev anlagt ved Aabenraa
- I 1891 tog arbejdere i København skridt til de første kolonihaver her.
- 1906 de første forsøg få at samle havekolonier i en organisation indledtes i København
- 1908 Kolonihaveforbundet så sagens lys i København
- I 1913 blev forbundet landsdækkende med 21 foreninger
- Fra 1916 bevilgede staten en gratis konsulent for havekolonierne. Denne statskonsulent ordning varede ved indtil år 2000
- I 1914 besøgte 10.000 en haveudstilling i København – og det øgede haveinteressen.
- Siden 1992 har man valgt Årets Havekoloni under stor bevågenhed. I 1996 blev kolonien Skovly valgt – bl.a. fordi man havde integreret bosniske flygtninge i havekolonien.
- I 1950 rundede man 20.000 medlemmer og opdeles i kredse.
- 2001: Ny kolonihavelov sikrede at hovedparten af havekolonierne fik status af varige haver, som dermed kun kunne nedlægges, hvis der blev stillet erstatningsjord til rådighed.
- 2007: Principiel dom i Højesteret bekræftede forbundets ret til at fastsætte bindende vurderingsregler, der hindrede spekulation i kolonihavehuse og løsøre
- 2008: Der er nu 40.000 haver under forbundet.
Først haver, siden forbund
De første kolonihaver i Danmark blev anlagt i 1655 i forbindelse
med at byen Fredericia opstod som fæstning. Uden for
fæstningsvoldene var der anlagt haver, men de forfaldt. Mere
langtidsholdbare var de haver, der blev anlagt ved Hjelm ved
Aabenraa i Sønderjylland i 1821. Denne havekoloni regnes blandt
verdens ældste og er i dag fredet.
Rundt omkring i Danmark opstod der sidst i 1800-tallet kolonihaver
fortrinsvis ved de store industribyer, hvor der var behov for lys,
luft og supplerende sunde fødevarer. I 1891 tog en
arbejderorganisation initiativet til de første haver i København og
siden fulgte mange flere. Man var da i gang i Aalborg. Foregangsmand
var Jørgen Berthelsen, der senere kom til at spille en meget
væsentlig rolle i forbundets første år og sluttede som forbundets
præsident.
I 1906 var der over et halvt hundrede havekolonier omkring
København, og da begyndte de første planer om et organisatorisk
fællesskab at blive luftet. I 1908 var fællesskabet en kendsgerning,
og man henvendte sig omgående til hovedstadens styre om ensartede
lejemål og længere opsigelsesvarsel. Forhold som også siden har
præget arbejdet i forbundet.
Efter stille og nyttige år i 1930-og 1940-erne kom kolonihaverne i
1950-erne igen i fokus. Flugten fra land til by betød bolignød i de
store byer, og boligløse søgte ud i haverne og benyttede
kolonihavehusene som helårsboliger. Det var selvfølgelig ulovligt,
og for at få has på denne uskik, foreslog man i København at nye
kolonihavehuse skulle bygges uden tag!
I 1950-erne voksede organisationen sig så stor og stærk, at den blev
opdelt i flere kredse. Der var da 167 haveforeninger og 20.000
medlemmer.
Et af forbundets absolutte højdepunkter var den nye kolonihavelov,
der blev vedtaget i 2001. Her trak den danske organisation meget på
erfaringerne fra Tyskland, hvor der året forinden var gennemført en
sådan lov.
Et anden meget væsentlig milepæl i forbundets historie var den dom,
der blev afsagt ved Danmarks højeste retsinstans i 2007. Her blev
det slået fast, at de regler, som Kolonihaveforbundet for Danmark ad
flere omgange havde indført omkring maksimalpriser for
kolonihavehuse og løsøre var gældende overalt og for alle
kolonihaver.
Der blev dermed sat en stopper for utilsigtet spekulation. Det store
sociale sigte, som den danske organisation mener, er væsentlig for
kolonihavernes succes i Danmark, blev endnu engang slået fast. I
2008 blev der i tilknytning hertil indført nye vurderingsregler, der
kunne belønne det velholdte kolonihavehus, men ikke tillod
fortjeneste.
Kolonihaveforbundet har haft 11 forskellige formænd, og især huskes
Ivan Larsen (formand fra 1985-2007) både for sit arbejde i Danmark
og udenfor grænserne. Hans store dag var da kolonihaveloven blev
vedtaget, og han var igangsætter af planlægningen til 100 års
jubilæet. Hans død i sommeren 2007 hindrede ham i at deltage i denne
store begivenhed. Preben Jacobsen, København, blev herefter
konstitueret som forbundsformand.
Der er i jubilæumsåret 40.000 kolonihaver under Kolonihaveforbundet
for Danmark. I de fleste større byer er der venteliste for nye
haver, og der er i det forløbne år anlagt flere nye havekolonier.
Internationalt: Man så ud over hækken
Danmark var medstifter af det internationale kolonihaveforbund i
1926, og har siden gjort en indsats for at kolonihave ideen i Europa
har haft de bedste vilkår.
Man har nydt det nordiske samarbejde indenfor kolonihavebevægelsen
siden år 1920. Det var en indbydelse fra Kolonihaveforbundet for
Danmark til Stockholms kolonister om at deltage i en udstilling i
København det år som var den direkte anledning til at man besluttede
sig for at stifte et landsdækkende koloniträdgårdsförbund i Sverige
i 1921. Et vist nordisk samarbejde forekom så frem til
verdenskrigen, men det var først i år 1947, at Nordisk
Kolonihaveforbund stiftedes formelt.
Igennem mange år har den danske forbundsformand repræsenteret de
nordiske lande i Forretningsudvalget i det Internationale
Kolonihaveforbund, og Norden har altid haft stor gennemslagskraft på
europæisk niveau. Senest i 2007 var de nordiske lande vært for et
studieseminar, hvor alle de 15 lande som er medlem af det
Internationale Forbund var repræsenteret. Internationalt
Kolonihaveforbund har i 2008 ca. 3 millioner kolonister som
medlemmer, mens de nordiske land har medlemmer som følger: Norge ca.
2.000, Finland ca. 5.000, Sverige ca. 25.000 og Danmark ca. 40.000
medlemmer.
Den danske formand var i spidsen for en protestmarch i Oslo, da
byrådet i Oslo ville nedlægge kolonihaver i byen. Herefter blev
nedlæggelsen taget af dagsordenen. Man har også været med til at
protestere mod at polske myndigheder ville nedlægge kolonihaver for
at give jorden tilbage til de tidligere ejere. Her førte protesterne
også til at planerne blev opgivet.
