Sekretariatets opgaver

Kolonihaveforbundets sekretariat står for den daglige drift af Forbundet, der udgøres af godt 400 haveforeninger med 40.000 medlemmer.

Sekretariatet tager sig bl.a. af:

  • Vedligeholdelse af medlems- og foreningskartoteket
     

  • Opkrævning af medlemskontingenter samt udbetaling af honorarer og godtgørelser til undervisere og medlemmer af Hovedbestyrelse og Forretningsudvalg
     

  • Administration af Forbundets kollektive forsikringsordninger
     

  • Lejeopkrævning fra haveforeninger beliggende på jord, som Forbundet lejer af staten og visse kommuner
     

  • Forhandlinger med myndighederne om lejevilkår, nyanlæg eller nedlæggelse af haveforeninger, byggemodningsarbejder mv.
     

  • I samarbejde med Forbundets Informationsudvalg administration af Forbundets kursusvirksomhed for bestyrelsesmedlemmer og medlemmer af foreningers og kredses vurderingsudvalg
     

  • Rådgivning af foreningsbestyrelser og medlemmer om foreningsretlige og regnskabsmæssige spørgsmål
     

  • Udarbejdelse af vejledninger og formularer til brug for vurdering af haver samt levering af adresselabels, lommebøger mv. til foreningerne
     

  • Udarbejdelse af standardskrivelser og blanketter til brug for foreningsbestyrelsernes lejeadministration
     

  • Administration af Forbundets havepræmieringsordning
     

  • Tilrettelæggelse af møder i Hovedbestyrelse, Forretningsudvalg samt øvrige udvalg under Forbundet
     

  • Udgivelse af Havebladet, der udkommer 5 gange årligt
     

  • Deltagelse i det nordiske og europæiske kolonihavesamarbejde
     

  • Administration af fonden ”Landstingsmand Jørgen Berthelsens legat for kolonihavehjem”

Sekretariatet har 3 fuldtidsansatte og en deltidstilknyttet redaktionsmedarbejder. Sekretariatet ledes af generalsekretær Mogens Ginnerup-Nielsen.