Standardkredsvedtægt med generalforsamling
Forslag til normalvedtægt for kolonihaveforbundets
kredse.
§ 1. Kredsens navn og stiftelse.
1.1. Kredsens navn er Kolonihaveforbundet for Danmark
XXXXXXXXXXX kreds og består af haveforeninger beliggende i XXXXXXXXXXX
kommune.
1.2. Kredsen er stiftet _______________ i medfør af forbundsvedtægten §
3, stk. 1.
§ 2. Formål og virke.
2.1. I eget område at arbejde for Forbundets mål og
virke, som det kan udledes af Forbundsvedtægten § 2.
2.2. I eget område at varetage de tilsluttede foreningers fælles
interesser i alle spørgsmål af organisatoriske og kontraktmæssige
forhold, bl.a. i forhold til myndigheder og forbundsledelsen. Desuden at
påse at de enkelte foreningers vedtægter er i overensstemmelse med såvel
kreds- som forbundsvedtægten, samt bestemmelser pålagt af offentlige
myndigheder.
2.3. At holde de tilsluttede foreninger orienteret om enhver beslutning
foretaget af Forbundets kongresser og Hovedbestyrelse , og at medvirke
til disse beslutningers udførelse.
2.4. Hvor kredsen indgår lejekontrakter med offentlige myndigheder, skal
disse godkendes og medunderskrives af Forbundsledelsen, der gives
påtaleret og `vice `versa.
§ 3. Generalforsamlingen.
3.1. Kredsens øverste myndighed er generalforsamlingen.
3.2. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i marts måned og
med en dagsorden, som i det mindste skal indeholde følgende:
1. Valg af dirigent.
2. Beretning.
3. Fremlæggelse af revideret årsregnskab med evt. revisionsberetning.
4. Indkomne forslag.
5. Godkendelse af budget for det kommende år.
6. Valg af formand og kasserer.
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
8. Valg af revisorer og suppleanter.
9. Valg af ankenævn.
10. I kongres år valg af delegerede til forbundets kongresser og evt.
suppleanter.
3.3. Ordinær generalforsamling indkaldes skriftligt med 1 måneds varsel,
adresseret til de enkelte medlemmer. Indkaldelsen skal indeholde en
dagsorden for generalforsamlingen. Med indkaldelsen skal følge kredsens
reviderede årsregnskab, samt budgetforslag for det kommende år.
3.4. Forslag som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal
være formanden i hænde senest 1. februar i det år generalforsamlingen
afholdes, hvorefter de skal optages på den dagsorden som udsendes til
medlemmerne.
Der kan på generalforsamlingen stilles ændringsforslag.
3.5. Adgang til generalforsamlingen har samtlige medlemmer og deres evt.
ægtefælle/samlever.
I tilfælde af fravær kan et medlem give fuldmagt til sin
ægtefælle/samlever.
Hvert medlem har én stemme.
Formanden for Kolonihaveforbundet for Danmark, eller den han bemyndiger
hertil, har ret til at deltage i generalforsamlingen uden stemmeret.
3.6. Vedtægtsbestemmelser i denne vedtægt, må ikke stride imod
Forbundsvedtægten.
3.7. Beslutninger på generalforsamlingen træffes af de mødende
stemmeberettigede ved simpelt flertal - undtaget hvor det drejer sig om
:
-
Ændringer i Vedtægt.
-
Optagelse af kollektive lån.
-
Kredsens eventuelle opløsning.
Dertil kræves at mindst 2/3 af medlemmerne har givet fremmøde, og
2/3 af de afgivne stemmer går ind herfor.
3.8. Er fremmødet ikke tilstrækkeligt stort; men 2/3 af de afgivne
stemmer går ind derfor, kan der indkaldes til en ny
generalforsamling, som uanset antallet af fremmødte kan vedtage
forslaget med 2/3 af de afgivne stemmer.
3.9. Afstemning foretages ved håndsoprækning ( evt. stemmekort), dog
skal skriftlig afstemning finde sted, hvis en forslagsstiller
begærer det, eller hvis mindst 10% af generalforsamlingen ved
håndsoprækning stemmer herfor, eller hvis et flertal af
kredsbestyrelsen måtte ønske det. Til optælling af stemmer nedsættes
et stemmeudvalg på 3 medlemmer der under dirigentens ledelse
foretager optælling.
3.10. Kredsbestyrelsens medlemmer, som er forhindret i at være
tilstede på generalforsamlingen grundet sygdom eller bortrejse og
som er interesseret i at blive genvalgt, kan genvælges, såfremt de
har afgivet en skriftlig erklæring herom.
3.11. Generalforsamlingens protokol underskrives af
generalforsamlingens dirigent, foreningens sekretær samt på
bestyrelsens vegne af kredsens formand senest 1 måned efter
generalforsamlingens afholdelse.
§ 4. Ekstraordinær generalforsamling.
4.1. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når det besluttes af
kredsbestyrelsen, eller når mindst 25% af kredsens medlemmer
skriftlig fremsætter ønske herom med angivelse af de spørgsmål, der
ønskes behandlet.
Forslagsstillerne må selv motivere den opstillede dagsorden.
4.2. Ved ekstraordinær generalforsamling kan der ikke træffes nogen
beslutning, hvis ikke mindst 4/5 af de medlemmer, der har begæret
den ekstraordinære generalforsamling, er til stede.
4.3. Indkaldelse skal finde sted senest 3 uger efter kravets
fremsættelse og i øvrigt som angivet i pkt. 3.3.
§ 5. Kredsbestyrelsen.
5.1. Kredsbestyrelsen består af 1 formand, 1 kasserer, samt XX
bestyrelsesmedlemmer.
5.2. Valg af kredsbestyrelsesmedlemmer kan kun ske efter indstilling
fra egen forening.
5.3. I lige år vælges :
1 formand, XX bestyrelsesmedlemmer, 2 revisorer og 1 medlem af
ankenævn for en 2 års periode.
I ulige år vælges :
1 kasserer, XX bestyrelsesmedlemmer, og 2 medlemmer af ankenævn for
en 2 års periode.
Hvert år vælges 3 bestyrelsessuppleanter, 2 revisorsuppleanter, samt
1 suppleant til ankenævnet, for en 1 års periode.
Genvalg kan finde sted for samtlige.
5.4. Kredsbestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
5.5. Kredsens bestyrelse oppebærer honorar efter
generalforsamlingens nærmere godkendelse.
5.6. Kredsformanden repræsenterer kredsen i alle forhold udadtil og
er ansvarlig for kredsens daglige ledelse, herunder evt.
kredskontor.
5.7. Kredskassereren varetager kredsens samlede regnskabsaflæggelse
under direkte ansvar overfor generalforsamlingen.
5.8. Kredsbestyrelsen afholder møde så ofte kredsformanden skønner
det nødvendigt, eller såfremt 2 bestyrelsesmedlemmer ytrer ønske
herom - dog mindst hver tredje måned.
5.9. På det første bestyrelsesmøde efter ordinær generalforsamling
konstituerer kredsbestyrelsen sig med en næstformand samt en
sekretær.
Til behandling af særopgaver kan kredsen lade nedsætte udvalg.
5.10. Såfremt kredsformand eller kredskasserer fratræder i utide, og
dette ikke sker umiddelbart før en generalforsamling indkaldes til
ekstraordinær generalforsamling for nyvalg.
5.11. Over kredsbestyrelsesmøderne føres en protokol, hvori ethvert
mindretal, såfremt det fremsætter ønske herom, har krav på at få
sine meninger protokolleret.
Et protokollat skal godkendes af kredsbestyrelsen.
§ 6. Valg af delegerede til Forbundets kongresser.
6.1. Valg af delegerede sker i henhold til Forbundsvedtægten § 8, og
indberettes til Forbundskontoret.
6.2. Når kongressens endelige dagsorden foreligger, indkalder
kredsbestyrelsen de delegerede og suppleanter til et møde hvor
koordinering og prioritering af kredsens samlede oplæg til
kongressen foretages.
§ 7. Kontingenter.
7.1. For medlemsskab af kredsen betaler foreningerne, ud over det
til enhver tid gældende kontingent til Kolonihaveforbundet for
Danmark, et kontingent, hvis størrelse fastsættes af
generalforsamlingen.
7.2. Kontingentåret følger regnskabsåret, 1. januar til 31.
december. Kontingentet forfalder i 2 rater henholdsvis 1. januar og
1. juli. Kontingentindbetalingerne, der skal finde sted til den
adresse og konto som kredsen anviser, skal fra foreningens side være
afsluttet senest 15. januar henholdsvis 15. juli.
Ved for sen indbetaling pålægges 1,5% rente pr. påbegyndt
måned.(min. kr.xxx,oo).
§ 8. Regnskab.
8.1. Kredsens regnskabsår løber fra den 1. januar til 31. december.
8.2. Det påhviler kredskassereren at udarbejde et årligt
driftsregnskab ledsaget af en statusopgørelse opgjort under
hensyntagen til de tilstedeværende værdier og forpligtelser.
8.3. Det påhviler i øvrigt kredskassereren, på første ordinære
kredsbestyrelsesmøde efter et afsluttet kvartal, at forelægge en
regnskabsoversigt til direkte sammenhold med det foreliggende
budget.
8.4. Kredskassereren må kun undtagelsesvis ligge inde med mere end
2.000 kr. af kredsens midler.
8.5. Kredsens midler skal anbringes i anerkendte
pengeinstitutter/Giro. Udtræk af disse midler kan kun ske med
kredsformandens og kredskassererens underskrifter i fællesskab.
8.6. I tilfælde af sygdom eller andet fravær må kredsbestyrelsen
udpege de underskriftsberettigede, der skal træde i stedet.
Sådanne underskriftsændringer skal i hvert enkelt tilfælde
protokolleres i kredsbestyrelsens protokol.
8.7. Til konsolidering af kredsens økonomi opretter
generalforsamlingen en reservefond, hvori årligt henlægges XX pct.
af kredsens driftsoverskud. Over de i reservefonden henlagte midler
kan kredsbestyrelsen kun disponere efter generalforsamlingens
anvisninger.
8.8. Til dækning af de udgifter, der er forbundet med kredsens
deltagelse i Kolonihaveforbundets kongresser, oprettes en
kongresfond, der er adskilt fra kredsens øvrige regnskab.
§ 9. Revision.
9.1. Revision af kredsens regnskabsaflæggelse finder sted ved to af
generalforsamlingens valgte revisorer.
9.2. Revisorerne skal gennemgå den daglige bogføring og
bilagsmateriale med mere, ligesom de skal kontrollere gennemførelsen
af de af generalforsamlingen trufne beslutninger i økonomisk
henseende.
9.3. Revisorerne er berettiget til at forlange regnskabet revideret
af registreret revisor, såfremt de under gennemgangen af kredsens
regnskaber støder på forhold, der efter deres skøn kan motivere
dette.
9.4. Revisorerne fører en revisionsprotokol, som kredsbestyrelsen
skal have forelagt efter hver afholdt revision.
§ 10. Ophørsbestemmelser.
10.1. I tilfælde af kredsens opløsning, skal kredsens midler helt og
holdent tilfalde de enkelte foreninger i forhold til disses
medlemstal.
Således vedtaget den, xx.xx.20xx.